Lydighed

 

Lydighed er en hundesport hvor hund og fører udfører en række fastlagte øvelser. Det kan f.eks. være indkald hvor hunden lærer at komme når der bliver kaldt - "lineføring" hvor hunden lærer at gå pænt i line ved siden af føreren - "apport" hvor hunden lærer at hente en bestemt genstand eller "næseprøve" hvor hunden skal finde en genstand med førerens fært på. Lydighed er en sjov aktivitet, der øger samarbejdet med dig og din hund. Målet med lydighed er at få en glad, samarbejdsvillig og opmærksom hund.

I Dansk Kennel Klubs lydighedsprogram kan du gå til prøve i 4 klasser. Klasse 1 er den letteste derefter følger klasse 2, 3 og eliteklassen. I hver klasse er der et bestemt pointtal din hund skal opnå for, at kunne rykke op i en højere klasse. Dommeren giver point efter en skala fra 1 - 10. Hvis du er rykket op i klasse 3 og har klaret denne klasse 3 gange, bliver din hund Dansk Lydighedschampion.

BESKRIVELSE AF DE ENKELTE ØVELSER

I Begynderklassen kan alle øvelser udføres i line ligesom det er tilladt at "tale" med hunden under øvelserne. Hvordan øvelserne foregår i de øvrige klasser kan ses under de enkelte øvelser.

Det er ikke tilladt at give hunden godbidder under øvelserne.

1. Tandvisning

Kommandoer: Ingen - øvelsen udføres under dommerens kommando.

Føreren knæler ned ved siden af sin hund, og fremviser hundens tænder og bid. Hunden skal imens holde sig helt rolig. Tænderne fremvises ved at føreren krænger hundens læber til side, så dommeren uden besvær kan se alle hundens tænder. Det betragtes som en fejl, hvis hunden vægrer sig og er urolig, hvis tandvisningen foretages krampagtigt, eller hvis føreren åbner hundens mund.

2. LINEFØRING

 

Kommandoer: Ingen - øvelsen udføres under dommerens kommando.

Hunden skal villigt følge førerens venstre side i gang, løb og vendinger, så hundens skulder er ud for førerens venstre knæ. Den skal uden kommando sætte sig så snart føreren står stille. linen skal holdes i utvungen stilling i højre eller venstre hånd, eller i begge hænder.

Ved begyndelsen af øvelsen skal føreren gå 30-50 skridt lige ud og tilbage uden at standse.

Herefter vises almindelig gang, langsom gang og løb med højre, venstre- og omkringvendinger, og med 1 opstandsning i almindelig gang, og i langsom gang.

 

3. STÅ

 

Kommandoer: stå og/eller tegn – plads

 

Hunden ”på plads” – ”fri ved fod”.

Efter tegn går fører og hund til en anvist markering (max 10 skridt), hvor føreren kommanderer ”stå”. Det er tilladt at standse op når kommandoen gives.

Derefter går føreren 15 skridt frem og gør front mod hunden. Hunden skal stå i 15 sekunder, efter at føreren har gjort holdt.

Efter et nyt tegn går føreren tilbage og stiller sig ved siden ved hundens højre side.

Efter nyt tegn kommanderes hunden ”på plads”, og efter dommerens tak tages hunden i line.

 

Ændring klasse 2: Der gås 20 skridt frem, og hunden skal stå i 30 sekunder.

 

4. SID

 

Kommandoer: ”sid” – og /eller tegn. Hunden på plads fri ved fod.

 

Efter tegn går fører og hund til e anvist markering (max 10 skridt), hvor føreren kommanderer ”sid”. Det er tilladt at standse op når kommandoen gives. Derefter går føreren 15 skridt frem og gør front mod hunden. Hunden skal sidde i 15 sekunder, efter at føreren har gjort holdt.

Efter tegn går føreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side. Efter dommerens ”tak” tages hunden i line.

 

Ændring klasse 2:Der gås 20 skridt frem, og hunden skal sidde i 30 sekunder.

5. DÆK

 

Kommandoer: "dæk" og/eller tegn. Hunden "på plads" • "fri ved fod".


Efter tegn kommanderer føreren "dæk". Når hunden er afdækket, går føreren 15 skridt frem og gør front mod hunden. Denne skal ligge 1 minut, efter at føreren har gjort holdt. Efter tegn går føreren tilbage og stiller sig ved hundens højre side. Efter nyt tegn kommanderes
hunden "på plads". Efter dommerens "tak" tages hunden i line.

6. INDKALD

Kommandoer: plads· her og/eller hundens navn

Hunden "på plads" • "fri ved fod".

Efter tegn går føreren til et anvist sted og gør front mod hunden. Efter tegn indkaldes hunden "her" og/eller hundens navn. Hunden skfil sætte sig tæt foran føreren. Efter en kort pause kommanderes hunden "på plads"

Efter dommerens "tak" tages hunden i line.

Det er tilladt at lade dommeren holder hunden. Dette trækker ikke fra i bedømmelsen.

7. APPORT

 

Kommandoer: apport - slip - plads

Hunden "på plads" - "fri ved fod".

Efter tegn kastes apporten minimum 3 skridt ud. Efter nyt tegn kommanderer føreren "apport" . Hunden skal villigt opsamle apporten. bringe den tilbage, og sætte sig tæt foran føreren. Efter tegn tager føreren med kommandoen "slip" apporten, og efter en kort pause kommanderes hunden "på plads". Efter dommerens "tak" tages hunden i line.

Ændring klasse 2: Apporten skal kastes minimum 10 skridt ud.

 

8. SPRING

KLASSE 1 B (enkelt spring)

Kommandoer: Spring.

Hunden "på plads" - "fri ved fod

Føreren stiller sig foran brættet (afstand efter eget valg).

Efter tegn kommanderer føreren "spring". Hunden skal forcere brættet, og herunder berører dette på nedspringssiden på eller under øverste revle. Føreren følger hunden ved siden af brættet. Når hunden er kommet over skal den sætte sig "på plads"

Der afventes dommerens "tak".

Klasse1 A(spring med tilbagespring)

Kommandoer: spring - tilbagespring - plads

Hunden "på plads" - "fri ved fod"

Føreren stiller sig foran brættet (afstand efter eget ønske). Efter tegn kommanderer føreren "spring". Hunden skal forcere brættet, og herunder berøre dette på nedspringssiden på eller under øverste revle. Efter tilbagespringet skal hunden uden kommando, sætte sig tæt foran føreren. Efter en kort pause kommanderes hunden "på plads".

Efter dommerens "tak" I tages hunden i line.

Klasse 2(spring med apport og tilbagespring)

Kommandoer: Spring - apport - tilbagespring (tilladt) - slip - plads.

Øvelsen udføres som Klasse 1 A. Dog kastes efter tegn en apport over brættet. Når hunden efter tilbagespring har sat sig tæt foran føreren, kommanderes "slip" apporten, og efter en kort pause kommanderes hunden "på plads"


Efter dommerens "tak" tages hunden i line.

 

 Kilde: DKK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Obedience

 

          

 

Rally-O

 

          

 

Show training

 

          

 

Schweiss

 

          

 

Good Citizen Dog